Rehabiliteringsafdelingen
Vi har 15 almene pladser og 5 pladser til neurologiske borgerforløb.
Ofte stillede spørgsmål
Roskilde Kommune tilbyder midlertidige rehabiliteringsophold i Akutpleje og Rehabilitering, som ligger på Hyrdehøj plejecenter.
Et midlertidigt rehabiliteringsophold er en målrettet og tidsafgrænset indsats, hvor formålet med opholdet bliver afklaret i samarbejde med dig og personalet på rehabiliteringsafsnittet.
Formålet er, at du får muligheden for at genskabe et så godt hverdagsliv som muligt, hvor du selv bidrager mest muligt.
Et midlertidigt rehabiliteringsophold kan bevilges ud fra flere årsager:
- Behov for sygepleje og indsats fra plejepersonale, som ikke kan foregå i eget hjem
- Behov for en tværfaglig rehabiliteringsindsats, som ikke kan foregå i eget hjem, fx genoptræning
- Behov for en neurologisk rehabiliteringsindsats, som ikke kan foregå i eget hjem
- Aflastning af pårørende
Er du indlagt på sygehuset, kontakter sygehuset udskrivningskoordinatorerne med henblik på dit videre forløb.
Er du i dit eget hjem, og har du behov for et midlertidigt rehabiliteringsophold, vurderer hjemmesygeplejersken i samarbejde med dig og sagsbehandler i Myndighedsservice, om det er den rette løsning.
Det er udskrivningskoordinatorerne, der i samarbejde med din sagsbehandler i Myndighedsservice bevilger det midlertidige rehabiliteringsophold og træffer den endelige afgørelse.
Er du bevilget et midlertidigt rehabiliteringsophold, kan der i få tilfælde være ventedage.
Hvis det er muligt kan indsatsen foregå i dit eget hjem, indtil der er en ledig midlertidig rehabiliteringsplads.
Betaling for at et midlertidig døgnplads
Døgntaksten for et ophold er pr. 1. januar 2023: 153,00 kr. Beløbet dækker udgiften til kost, rengøring af bolig, sengelinned, håndklæder, toiletartikler mm...
Midlertidig døgnplads uden betaling
Alle borgere, der udskrives fra sygehuset til en rehabiliteringsplads modtager akutsygepleje i de første to døgn i Akutpleje og Rehabilitering. Der opkræves ikke egenbetaling for disse to første døgn.
For borgere som efter to døgn fortsat har brug for akutsygepleje opkræves der ikke egenbetaling.
Følgende borgere modtager ikke akutsygepleje og opkræves derfor betaling fra første dag i Akutpleje og rehabilitering:
- Borgere på aflastningsophold fra eget hjem
- Borgere, der afventer indflytning på plejecenter
- Borgere på ferieaflastningsophold