Møder under dit ophold
Modtagelsessamtale
Inden for de første dage bliver du og dine pårørende inviteret til en modtagelsessamtale, hvor vi lærer hinanden bedre at kende.
Også medarbejdere, der har vigtige bidrag til din træning og dit mål for den kommende periode, deltager i dette møde.
Du er selv med til at sætte mål for din træning og dit ophold, så det er dine behov, der er udgangspunktet for arbejdet.
Koordineringsmøder
Ofte aftales et nyt koordineringsmøde efter ca. 14 dage, hvor vi taler om, hvorvidt træningen skrider planmæssigt frem, og om mål og delmål skal ændres, og om du er nærmere målet om at komme hjem eller til en anden bolig.
Planmøde
Inden du skal hjem eller til en anden bolig holder vi et planmøde, hvor udskrivningskoordinator og eventuelt hjemmeplejen deltager, så vi sikrer bedst mulig koordinering af dit videre forløb.